Bliv sponsor


Har du lyst til at støtte klubben, har vi en række muligheder for det. Vi kan tilbyde at være dine ambassadører på vandet og kan give dig og dit firma en lidt utraditionel eksponering.

Som sponsor i Kano- og Kajakklubben Odin får du dit logo på vores kajakker. Alt efter hvilken løsning du vælger, kan du enten få et logo på en kajak, eller du kan få hele kajakkens overside pakket ind i folie med dit logo og budskab efter eget ønske.

Vi har en til to fællesroninger om ugen, og der ror vi i kanalerne omkring Byens Ø. Derudover er der medlemmernes egne ture, samt kulturelle arrangementer på havnen, hvor klubben naturligvis vil gøre opmærksom på sig selv og vores sponsorer. Ved deltagelse i stævner, vil vi også gøre brug af sponsorkajakkerne, så alt i alt vil du få den størst mulige eksponering fra vandsiden.

Vi tilbyder følgende løsninger:

Fuldt kajaksponsorat kr. 15.000,- (engangsbeløb):
Med dette sponsorat støtter du klubben med indkøb af en ny kajak. Denne kajak får oversiden folieindpakket med dit logo og budskab – helt efter dit ønske. Ved fuldt kajaksponsorat kommer dit logo også på forsiden af klubbens hjemmeside.

Halvt kajaksponsorat kr. 7.500,- (engangsbeløb):
Her giver du klubben et tilskud til køb af kajak. Ved dette sponsorat får du halvdelen af kajakken folieindpakket med dit logo og budskab – på samme vilkår som et fuldt sponsorat. Ved halvt kajaksponsorat kommer dit logo også på klubbens hjemmeside.

Fælles for kajaksponsoraterne er, at de løber over en længere periode (du betaler kun en gang). Kontakt os for nærmere detaljer.

Støttesponsorat kr. 3.500,- (årligt):
For denne type sponsorat får du en logostreamer på en af vores kajakker i et år. Du bestemmer selv om sponsoratet skal fornyes når perioden udløber.

For mere information kan du skrive til: sponsor@kkko.dk eller ring til Niels på: 30 22 53 87

Kano- og kajakklubben Odin ønsker at være neutral vedrørende politiske budskaber og lignende, og vi reklamerer derfor ikke for politiske partier eller grupper.